SPANIEN – feriebolig med båd

Vi holder til i den hyggelige og eksklusive marina La Bajadilla, der ligger i Marbella. Havnen ligger i gåafstand til Marbellas hyggelige små snoede gader, charmerende torve med lækre restauranter og masser af liv. På hver side af havnen er to badestrande, der er perfekt til børnefamilier.
Havnen er placeret ganske tæt på den noget større og mere turistede Puerto Banus, og der findes et utal af beachclubs langs kysten, både til styrbord og bagbord.

Luksushus og -lejligheder

Som medlem af Club Nautic, har du adgang til et skønt luksushus og lækre ferielejligheder på eksklusive adresser. Huset ligger på den flotteste og mest prestigefyldte allé i området, flankeret af smukke palmer. Både hus og lejligheder ligger i Elviria, Marbella, en lille idyllisk perle blot 8 – 10 min. kørsel fra La Bajadilla, hvor klubbens båd er placeret. Medlemmerne kan benytte huset og lejligheder fra 2-værelses hjørnelejlighed med lækker altan og op til en 4-værelses penthouse. Ønsker du en større lejlighed eller noget andet, hjælper vi gerne med at finde det helt rigtige.

Båd

Vi har i La Bajadilla en super lækker båd, som kan benyttes til både solbadning og leg på vandet. Vi er ved at indkøbe en ny båd, som forventes at lande i Spanien snart.

Oplevelser

I de danske vintermåneder kan du tage til sydens sol og samtidig holde din vinterferie! Blot halvanden times kørsel fra Marbella, i bjergkæden Sierra Nevada. I en højde af 3.482 meter, har du alle muligheder for at dyrke skisport. På samme dag kan du altså både køre slalom ned af de smukke hvide løjper, sejle og bade i havet, samt spille golf på én af de 36 golfklubber, der ligger i Marbella. Den nærmeste Santa Maria Golf- og Countryclub, er placeret i Elviria blot to minutters gang fra huset eller vores lejligheder. Green Life Golf Marbella er ligeså velplaceret i Elviria-området. Green Life tilbyder tilmed en Michelin-stjernet restaurant, El Lago.

Sådan fungerer det

Du skal have et guld eller platin medlemskab for at kunne benytte vores faciliteter i Spanien, og med i prisen er 1 uges ophold i vores 2-værelses lejlighed i lavsæsonen, samt 3 dages fuld sejlads.
Der vil blive trukket 198 point fra medlemmets konto. Det er muligt at tilkøbe større lejlighed eller luksushuset med egen pool og leje i højsæson såfremt dette ønskes. Vi kan også være behjælpelige med leje af bil.

Du kan læse mere om vores forskellige medlemskaber. Er du interesseret, må du meget gerne kontakte os.

Casa de Palma 450 m²

Et på alle måde luksuriøst hus med alle faciliteter til en skøn ferie. Huset har automatisk port og er afskærmet, så børn ikke kan løbe væk. Der er bl.a. 4 soveværelser, 4 badeværelser (alle med brus og toilet), ekstra separat toilet, fuldt udstyret køkken, 2 smukke terrasser, egen pool med skrånende bund og tilhørende poolhus med brus og toilet samt meget mere.

Elviria 115 m²

Skøn hjørnelejlighed på 2. sal, beliggende ud mod stranden i det luksuriøse Hacienda Playa fase 4

Elviria Marbella 130 m²

Super lækker penthouselejlighed 100 meter fra Elvirias strand – kun 30 minutters kørsel fra Malaga Lufthavn og 7 km øst for Marbella

Elviria 198 m²

Fantastisk stor penthouse-lejlighed i det populære “El Manantial” lejlighedskompleks.